Greenie
Greenie
2
store glasEn greenie er et fantastisk sundt alternativ til de klassiske frugtsmoothies. I stedet for at være fyldt med frugtsukker får du her masser af fibre, vitaminer og gode fedtstoffer fra grøntsager og avocado.
Den er perfekt til en energifyldt start på dagen, en let frokost eller en eftermiddagssnack, der holder dig mæt længe.
Greenies er desuden en god måde at snige ekstra grøntsager ind i hverdagen, især hvis du har svært ved at få spist nok. Med sin cremede konsistens og friske smag er den et grønnere valg, der både mætter og giver næring til kroppen.
Ingredienser
¼ – ½ økologisk citron uden skræl
3-4 kugler frossen grønkål eller spinat
1 stor håndfuld frossen broccoli
½ avokado
1 stængel bladselleri
evt. ½ Banan (ikke hvis du er forstoppet) eller ½ æble eller frossen mango
Ingefær (så stort et stykke du kan li’)
1-2 dl vand eller risdrik/mandeldrik/havredrik
Sådan gør du
- Kom det hele i en kraftig blender.
- Blend og kom mere væske i efter behov.
Noter
- Du kan give din greenie et twist, hvis du skifter citronen ud med lime. Så får du en mere tropisk smag, eller brug frisk mynte for ekstra friskhed.
Har du lyst til en cremet tekstur, kan du tilføje lidt kokosmælk.
Hvis du vil have mere sødme uden at bruge banan, kan en smule dadler gøre underværker.
Jeg plejer at komme lidt quinoaflager eller havregryn i for at gøre den mere tyk og mættende. Så spiser jeg den som grød med nødder, kerner, kokosflager og bær på.